Agathonisi

http://Agathonisi i google maps

Den lille ø Agathonisi er den nordligste ø i ø-gruppen Dodekaneserne og en af de mindste beboede øer i ø-gruppen. Den ligger syd for Samos og ret tæt på det Tyrkiske fastlans. Øen har et areal på 13,5 km2 og er ret gold.

Agathonisi er ret ukendt, selvom den ligger i kort afstand af de større kendte øer Samos, Kos og Rhodos.

Indbyggerer: Der er ca 180 fastboende på Agathonisi og de lever et stille liv med fiskeri og lidt indtægt fra de forholdsvis få turister der finder vej til øen. Størstedelen af øens turister er sejlere der ankrer op i den smukke bugt for nogle dage og nyder godt at den lokale gæstfrihed

Spisesteder: Agathonisi er en ø for mennesker der sætter pris på en autentisk ø og ikke ønsker øen indrettet til turistliv, med barer, solsenge mm. Man skal bare nyde det rolige tempo, det klare havvand der er overalt øen rundt, samt selvfølgelig dejlig græsk mad. Der er ikke mange spisesteder på øen. En enkelt taverna i havnebyen ( Georges taverna) var vi ikke imponeret over. En cafe ved færgekajen og en lille cafe på vej op i byen. Den lille cafe var faktisk et hyggeligt sted, men med meget begrænset udbud. Vi fandt ret hurtigt op på bjerget bag havnebyen hvor den helt rigtige græske taverne var at finde. Her var kvalitet og betjening helt i top og priserne i bund, som oftest er tilfældet på disse ikke turistede øer.

Den helt rigtige taverna på bjerget bag havnebyen

Byer: Havnebyen, der hedder Agios Georgios, efter kirken i området, ligger i en dyb lille bugt med turkis farvet vand på Agathonisis sydside. Her er lidt hvidkalkede huse langs vejen der løber langs bugten, og huse i gule nuancer der klatrer op ad bjergsiden. Små fiskerbåde ligger i det klare vand. I byen findes det ene af øens to mini markeder.

Der er to andre landsbyer på øen, og de ligger i gåafstand fra havnebyen. Mikro Chorio ligger ca750 m ad vejen nordvest for havnen. Her ligger nogle få huse omkring et lille torv. 900 m ad vejen fra havnen opad mod øst ligger den lidt større by Megalo Chorio som er øens hovedby. Her er der lidt flere huse og her ligger øens andet lille minimarked. Der sker ikke meget her og man får den følelse at alt er som det var for hundrede år siden.

Georges taverna ved havnen

Strande:Der er to strande i havnebyen  og vandet er klart og indbydende, Hvis man går/kører længere ud langs kysten mod vest kommer man til stranden Spilia med groft sand og gode badeforhold. Der findes også Tsankari stranden som ligger i en lille bugt cirka 1 km sydøst fra havnebyen.

Man må sige at der er god plads på de forskellige strande på øen.

Seværdigheder: Agathonisi har ikke som de fleste græske øer levn fra oldtiden, så der er ikke så meget at kigge på, udover at nyde stilheden og den smukke vilde natur.

Overnatning: Der er begrænsede overnatnings muligheder på Agathonisi, da der er relativt få turister, der finder vej til øen. Vi boede et dejligt sted lige ned til den ene af havnebyens strande. Voulas rooms kan vi roligt anbefale. Det er et dejligt rent sted med perfekt beliggenhed. Voula har også en lille forretning på stedet, med tøj og lokale produktioner.

Scooterleje: Afstandene på Agathonisi er begrænsede og måske derfor er der ikke mulighed for leje af transportmiddel. Vil man gerne køre rundt på de udmærkede veje på øen, skal man medbringe scooter fra Samos, Kos eller hvor man nu kommer fra. Husk at få tilladelse af udlejer til at tage scooteren med til Aghatonisi. Man skal også huske at fylde tanken helt op inden man sejler til øen. Der er meget få muligheder for at få benzin på øen, da den eneste tank ( på havnen) var permanent lukket da vi besøgte øen i 2024.

Vi kombinerede Aghatonisi med Samos og Lipsi og færgeforbindelserne mellem øerne er ganske velfungerende.

Venter på at komme ombord på den gamle færge Nissos kalymnos i Pythagorion på Samos, så vi kan sejle til Agathonisi.

Agathonisi var en rigtig dejlig oplevelse og kan kun anbefales, hvis man som os godt kan lide at besøge disse små autentiske øer, hvor turisme er relativt ukendt. Er man vild med Agthonisi er den lille naboø Arki sikkert også noget man vil kunne lide (-: