Lidt om KruseTravel

KruseTravel er tænkt som inspiration og oplysning for gode ferieoplevelser i Grækenland.

I kan også finde os på Instagram: @krusetravel.dk

Os der skriver på Krusetravel.dk kommer fra Østjylland og vi har i snart 25 år rejst rigtig meget i Grækenland. Vi har efterhånden besøgt over 30 øer samt dele af fastlandet. Vores  foretrukne rejsedestinationer er autentiske øer eller byer, hvor vi lever tæt på lokalbefolkningen og deres dagligdag og uden masseturisme. Vi foretrækker flot natur, dejlige strande og vil helst bo med fantastisk havudsigt. Selv om vi foretrækker “gør det selv ferie” og gerne med ø-hop mellem flere øer, er der også masser af inspiration, hvis man hører til dem der synes det er nemmest at snuppe en charterrejse.

Skal Jeres næste ferie ikke have kæmpe hotel med all Inclusive

Skal Jeres næste ferie ikke have kæmpe hotel med all Inclusive, overbefolkede strande, endeløse rækker af liggestole og legeland med bamseklubber som tema.

Hyggelige aftener med byens beboere på den lokale taverna

Kan I sagtens undvære poolbaren og de stressede guider, men har derimod ønske om at opleve rigtig græsk stemning, små badebugter med krystalklart vand og hvor vinden og cikaderne i de bagved liggende pinjetræer er den eneste lyd der høres.

Hyggelige aftener med byens beboere på den lokale taverna, hvor værten måske giver et nummer på sin bouzouki.

Hvis I synes om at blive mødt med smil og et venligt “kalimera”

Ægte græsk hjemmelavet mad serveret på den familiedrevne taverna i et lille fiskeleje. Hvis I synes om at blive mødt med smil og et venligt “kalimera” af de lokale på Jeres morgentur til byens lille bager efter frisk morgenbrød. Ja, så har I det nok lidt ligesom os (-:

Mangler I oplysninger, som I tror vi kan hjælpe med, så brug endelig kontakt formularen eller skriv en mail.

Og der er selvfølgelig også mulighed for at se flere dejlige fotos fra vores grækenlands ferier på vores Instagram   @krusetravel.dk

kontakt@krusetravel.dk   smiley øjeblink