Evia

Link til Evia i google maps: https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1c17DrLw211PaCaEA7RDMmi2f4E0&hl=en_US&ll=38.7493083969405%2C24.253408100053562&z=10

Evia, eller Euboia, som den også kaldes er grækenlands næststørste ø efter kreta. Evia er beliggende i den vestlige del af det ægæiske hav og tæt på fastlandet. Øen har et areal på 3661 km2.og har næsten 211000 indbyggere, hvoraf over 50000 bor i hovedbyen Chalkis (Halkida) .

Med fantastisk natur, ærefrygtindgydende strande og rig kultur kombinerer Evia det bedste fra det græske fastland og øerne. Og det bedste af det hele er, at det kun er en kort køretur fra Athen.

Det smalle  Evriposstræde adskiller Evia fra fastlandet. Det smalle stræde er kendt for sine unikke strømforhold. Der skifter retning op til 10 gange i døgnet.

Evia er en bjergrig ø og den nordlige del er meget frodig, med store skove, mens der i den sydligere del er meget landbrug. I bjergområderne finder man flere højsletter, hvor der er hyrder med store flokke af geder og får. Her i højderne dyrkes også oliven og citrus frugter. Evia har flere mindre floder og over 50 helbredende kilder og flere kurbade.

Evia har også en del minedrift, som vist mest findes i den nordlige del af øen. I den sydlige del brydes der marmor, som her er blevet brudt siden oldtiden.

Øen har trods mange fordele kun en beskeden udenlandsk turisme, men den er et eftertragtet feriested for Athens indbyggere. Der er kun ca 1,5 timers kørsel fra Athens lufthavn og udover i lejebil, er det også muligt at komme til Chalkis med tog og bus. Busnettet på Evia er ret udbredt, og skulle være ret velfungerende. Fra Athen kan man i bil vælge at tage broen over til Chalki by, eller at tage færgen der sejler over det smalle stræde lidt sydligere,. Vi snuppede færgen (-:

Evia er meget velorganiseret, med gode veje og gode overnatningssteder. Da øen mest bruges at græske turister er maden på spisestederne helt i top, og hvor der er grækerer er der fest og højt humør. Og et plus er også at priserne på øen er væsentlig lavere end på de mere fancy græske ferieøer. Vi kørte ind over øen og når man kommer op i bjergene oplever man virkelig det originale grækenland med masser af uberørt natur og autentisk og venlig græsk stemning i landsbyerne man kommer igennem. Vi fik langtfra udforsket hele Evia, men kommer helt sikkert gerne tilbage.

Graner og tamarisker, imponerende bjerge og endeløse strande, fisk og vildt, dragehuse og fyrtårne, termiske kilder, gamle klostre, vandfald, kløfter, stenbyggede gæstehuse. Der er meget at opleve på en ferie på Evia.

Fra havnebyen kimi på den østlige del af øen er der færger til flere andre græske øer.

Strande er der masser af på Evia og de fleste og bedste findes på den nordlige del af øen, hvor det også er her at de fleste turister søger til.

Byer på Evia:

Chalkis ( Halkida) er hovedstaden på Evia med en befolkning på omkring 52.000 mennesker. Den ene del af Chalkis ligger på øen Evia, men den anden del ligger på det græske fastland. Byen Chalkis med dens to havne var en af de mest velstående byer i det antikke Grækenland, og siges at være den største skibshavn i Grækenland i ældre tid. Chalkis er en almindelig græsk storby, med en flot beliggenhed og gode shopping muligheder. De lange flotte strandpromenader trækker også op )-:

Limni er en af de mest hyggelige landsnbyer, synes vi, og den finder man på det nordlige Evia, med smalle gader, traditionelle hvide huse med tegltage og en lille naturlig havn med dejlige og hyggelige taverna’er.

Edipsos er nok den mest kendte by på Evia. Edipsos er kendt for sine naturlige varme og helbredende kilder. Edipsos tilbyder også god mad i restauranter og taverner.

Agios Georgios er også en landsby i det nordlige Evia Det er en smuk beliggende landsby ved smukt blåt hav og med lange strande. Fra Agios Georgios man sejle til Lichadonisia, som er en masse små øer, med flot natur, og de er kun tilgængelig med båd.

Pefki er et berømte feriested med en strand på mindst to kilometer. Dette sted ligger på den nordlige spids af Evia overfor Pelion halvøen og her er imponerende flotte fyrrekove, der ligger et par meter fra havet. 

Agia Anna er en landsby der også er beliggende i det nordlige Evia.Byen ligger smukt med udsigt over det ægæiske hav. Byen er omgivet af store fyrretræer, cypresser og oliventræer. I centrum af landsbyen, ligger byens torv med en kirke og et ikon for Saint Anna fra hvem landsbyen er opkaldt efter.

Mantoudi finder man på nordøst siden af Evia. Herfra er der færgetrafik til flere græske øer.  

Kymi finder man også på østsiden af Evia og her er der også færgetrafik til flere græske øer.