Ikaria

Link til ikaria i google maps: https://www.google.com/maps/@37.6072213,26.1541159,12.29z?entry=ttu

Ikaria hører til de nordøst ægæiske øer og ligger sydvest for samos, mellem Samos og Mykonos. Ikarias nærmeste ø-nabo er den dejlige ø Fourni. Ikarias areal er 255 km².

Navnet Ikaria
Ikaria har fået sit navn efter Ikaros, der ifølge de græske sagn sad fanget i Knossos på Kreta sammen med sin far Daidalos. Den eneste flugt mulighed fra Knossos var gennem luften, så far Daidalos fabrikerede 2 sæt vinger til ham og sønnen. Ikaos blev af faderen advaret om ikke at flyve for højt op mod den varme sol, da den simple konstruktion af grene og lærred var samlet og fastgjort med bivoks. Som de fleste nok husker fulgte Ikaros ikke faderens råd, med det resultat at voksen smeltede og han styrtede i havet og druknede. Ikarus lig flød senere i land på Ikaria og gav derved øen sit navn.

Ikaias indbyggerer har siden oldtiden levet et nøjsomt og ret isoleret liv rundt om i øens bjergrige natur. De små stenhuse lå spredt i den vilde natur, og øen så herved ret ubeboet og uinteressant ud for de mange pirater, der hærgede de græske øer før i tiden. Det isolerede liv gav øboerne deres egne traditioner og udvikling set i forhold til andre græske øer. Beboerne på Ikaria har helt op til nyere tid været selvforsynende med mad, og de var, og er, eksperter i at gøre brug af naturens ressourcer til fødevarer. Ikarias indbyggerer har den højeste levealder i Europa og en af de højeste i hele verden. Man regner med at det skyldes deres nøjsomme og aktive fysiske liv, som fortsætter op i en høj alder. Ikarias lokale har for øvrigt ry for at være meget venlige overfor besøgende på deres ø. Især den lidt ældre generation er meget venligsindede.

Naturen på Ikaria er intet mindre end fantastisk. De over 1 km høje bjerge, der dominerer det meste af øen, er dækket af store vildtvoksende skove, der opsuger nedbøren og langsomt frigiver den til de mange vandløb og floder. Selv midt på sommeren er der stadig rindende vand i de mange vandløb og laguner. Det er svært at beskrive denne overvældende frodighed, med vilde skove, masser af vand og samtidig den bagende græske sol midt på sommeren.

Der er også områder på Ikaria der er mere skovfattig og her er det den vilde natur med kæmpe store sten, der er spredt rundt i landskabet, der imponerer.

Varme termiske kilder er der også flere af på Ikaria. De findes på den østlige del af øen og har lige siden oldtiden blevet betragtet som helbredende.

Her er links til negle af de forskellige kilder:

http://www.island-ikaria.com/activities/Apollon-Spring

http://www.island-ikaria.com/activities/Cave-Spring

http://www.island-ikaria.com/activities/Asklipios-Spring

SPRINGTEMPERATURE (oC)RADIATION (Mache)
Kratsa46,8240
Mustafa-Litza43,0350
Appollon45,4557
Artemis50,4754
Pamfyli52,480
Cave52,865
Agia Kyriaki40,354
Chlio-Thermo33,532
Thermo58,79

(source: Municipality of Ikaria, 2006)

Overnatning. Der er mange gode og billige overnatningssteder på øen. Vi boede på nordvest øen i byen Armenistis, som vi var meget tilfreds med. Lille hyggelig by, med nogle få taverna’er og dejlige sandstrande med masser af plads og i gå afstand.

Vi plejer at leje en scooter, men havde denne gang lejet en bil under hele vores ophold. Den gav god mulighed for at komme rundt og udforske det meste af øen. Der er flest turister på Ikaria i sidste halvdel af juli og i august, hvor en del italiener og grækere holder ferie på øen. Uden for dette tidsrum er det meget let at finde overnatning og til endda meget attraktive lave priser. Der skal gøres opmærksom på, at Ikaria er FOR turister der elsker den græske natur, befolkning og deres traditioner. Ikaria er IKKE for turister, der elsker turistbutikker, discoteker og natteliv, samt tætpakkede organiserede strande med strandbar osv. Øen er på ingen måde et eksklusivt party sted, men faktisk det stik modsatte af det. For dem der som os sætter pris på dette, er det et græsk paradis.   

Vin på Ikaria Vinproduktion har altid været udbredt på Ikaria. Før i tiden helt lokalt hos hver familie og i dag mere på de vingårde, man kan finde flere af på Ikaria. Vi besøgte Karimalis winery og det var en virkelig god oplevelse. Link til karimalis winery her: https://en.ikarianwine.gr/

Dette dejlige sted beliggende smukt i bjergene meget tæt på det berømte kloster Teoktistis kloster med det meget specielle Theoskepasti kapel der er bygget skjult under en meget stor sten. Vi blev vist rundt på vingården af vinbonden Karimalis personligt. En meget venlig og karismatisk mand, som bredvilligt fortalte om deres vin og stedets traditioner. De er en del af konceptet “blue zone” der udbreder kenskabet til naturligt forarbejdede sunde fødevarer, der giver bedre helbred, og deraf også el langt liv. På stedet tilbydes også madlavningskurser i en smuk beliggende gammel stenbygning. Undervisere er alle medlemmer af karimalis familien. Det var et meget interessant og inspirerende besøg. Vi forlod naturligvis ikke den meget venlige hr. Karimalis uden at købe nogle flasker af deres naturligt dyrkede og 100% okologiske vin.

Turen til Ikaria kan man foretage på flere måder. Vi havde fly til Samos og fra havnen i Pythagorion tog vi færgen til den dejlige lille ø Fourni, hvor vi havde nogle dejlige dage, inden vi sejlede videre til havnebyen Agios Kirikos på Ikaria. Her havde vi lejet bil til hele vores ophold på øen, så vi nemt kunne fragte os selv og vores bagage rundt på øen. Vi lejede bil hos “Ikarian Way” og det var fuldt tilfredsstillende og helt problemfrit. Vi afsluttede ferien på Ikaria i havnebyen Evdilos, hvorfra vi sejlede til Karlovassi på Samos. Færger til og fra Ikaria er fra de to havnebyer Agios Kirikos og Evdilos. Tjek evt mulighederne på dette link: https://www.ferryscanner.com/en/ferry

Færge mellem Ikaria og Samos tager ca 1,5 time afh. af ruten. Færge mellem Athen/Piræus og Ikaria tager ca 7 timer. Der findes en lille national lufthavn på Ikaria, så indenrigs fly fra Athen er også en mulighed.

Vedrørende fly fra Danmark til Samos bruger vi som oftest Hamborg lufthavn, hvor der er direkte fly til meget attraktive priser hver onsdag, hvis man bestiller i god tid. ( Jeg har lige bestilt til vores 2024 ferie til 1600kr pr person) De danske charterselskaber TUI og Apollorejser giver også mulighed for at købe flybillet alene, men til en noget mere heftig pris end man finder i Hamborg. Til at søge fly kan jeg godt lide at bruge skyscanner. Den kan du finde her https://www.skyscanner.dk/

Vi er på ingen måde færdige med Ikaria og kommer helt sikkert tilbage til flere dejlige ferieoplevelser på denne dejlige ø.

Få mere inspiration og se flere dejlige fotos fra Grækenland på vores instagram: @krusetravel.dk