Patmos

Se Patmos i Google Maps her

“Patmos er en meget hellig ø i den kristne og græsk-ortodokse verden, med det imponerende Johannes kloster højt beliggende på øen”

Patmos er den nordligste ø i den græske øgruppe Dodekaneserne. Øen er 34km2 stor og har ca 2500 indbyggere. Der er ingen lufthavn på øen, men daglig færgetrafik fra de omkring liggende øer.

Vi kan rigtig godt lide Patmos da den ikke er overfyldt med turister og har masser af spændende steder at udforske. Og at man meget let kan finde sin helt egen strand og meget ofte være helt alene i naturen trækker meget op for os. En scooter er helt perfekt til ar udforske øen, da der er begrænsede afstande.

Patmos er en meget hellig ø i den kristne og græsk-ortodokse verden, med det imponerende Johannes kloster højt beliggende på øen. Klostret har en imponerende biblioteks samling og masser af uvurderlige kunstskatte. Efter sigende næsten på højde med hvad der findes i den hellige munkerepublik på Atos halvøen.

Johannes kloster Patmos

På Patmos finder man også den meget hellige klippehule ( den hellige grotte), hvor Johannes iflg. Biblen fik sin åbenbaring da han hørte guds stemme fra en klippespalte. Klostret og hulen med klippespalten er et tilløbsstykke for lokale grækere og endags turister der kommer til øen. Apostelen Johannes = Saint John i Grækenland.

Ellers er Patmos en rigtig hyggelig lille ø med mange små dejlige strande og den hyggelig havneby Skala.

Chora er en meget autentisk og meget gammel by

Man kan vælge at bo i hovedbyen Skala som om dagen har mange endags turister og om aftenen summer af liv på de mange taverner. Byen har udviklet sig meget de senere år pga. de mange turister der kommer for at besøge de hellige steder, eller man kan vælge at bo i den gamle by Chora der ligger højt på øen omkring det oldgamle Johanneskloster. Chora er en meget autentisk og meget gammel by og fantastisk spændende og hyggelig at gå rundt i af de smalle krogede gader.

Patmos by 2

Patmos by

Der er dog langt flest muligheder i hovedbyen. Begge muligheder er basis for en rigtig god ferie og overalt på øen findes små autentiske strande og  taverna’er hvor man kan få dejlig græsk mad..

Der er masser af vandrestier rundt på øen til de små hyggelige strande og små kirker, som der er flere af rundt på øen.

patmos bystrand

sapsila

Vi kan lide at bo i hovedbyen Skala, da man så får både byliv og en god base til ture ud at udforske øen. Skala by er større end man umiddelbart skulle tro for en ø af Patmos størrelse og er et rigtig hyggeligt sted om aftenen.

Patmos ligger ca 250 km fra det græske fastland, så det nemmeste er fly til en af naboøerne og så færge herfra. Patmos kan f.eks fint kombineres med første uge på Patmos og anden uge på Samos, da der er direkte fly fra Hamborg til Samos og fin færgetrafik mellem de to øer.

Link til artikel om Patmos for mere info. Tryk her

Link til artikel om det berømte kloster. Tryk her

 

Se evt. flere foto fra dejlige Patmos på instagram #KruseTravel.dk