Telendos

Se Telendos i Google Maps her

På den lille ø Telendos kan man rigtigt nyde stilheden og naturen. Her er der hverken trafik eller asfalterede veje. Der er faktisk slet ingen biler eller andre køretøjer på øen.

Telendos er den mest fredelige ø og ligger kun fem minutter med båd fra Kalymnos. Telendos var landfast med Kalymnos indtil midten af det 6. århundrede, hvor et jordskælv adskilte Telendos fra hovedøen. På bunden af det smalle stræde mellem Kalymnos og Telendos er der stadig ruiner fra jordskælvet. På øen findes mange fine stier, gode klatreforhold og skønne badebugter med krystalklart vand. Ved den gamle havn er der flere små hyggelige taverna’er med rigtig god mad.

 

“Talendos er perfekt hvis man ønsker er ferie med fred og ro. Dejlige strande og god mad”

 

 

Talendos er perfekt hvis man ønsker er ferie med fred og ro. Dejlige strande og god mad. Der er kun ca 50 fastboende på øen, men lidt flere i sommermånederne. Der er ingen seværdigheder på øen, udover ruinerne af en romersk bebyggelse og ruinerne af det middelalderlige kloster St. Vasilios.

“Turen over med de små træbåde koster kun 2 euro pr. person hver vej”

Hvis man bor på Talendos og en dag har lyst til at opleve noget andet, er der kun 5-10 minutter med båd over til Kalymnos. Turen over med de små træbåde koster kun 2 euro pr. person hver vej og de sejler hver ½ time fra om morgenen til sen aften.

 

Vi har kontakt til to forskellige udlejere der begge udlejer gode værelser med havudsigt over den gamle havn. Den ene er med 4 værelser på 1 sal og med adgang til en meget stor terasse med både sol og skygge. Perfekt hvis man rejser flere sammen. Telendos er et sted man har lyst til at komme igen, når man først har prøvet det og er perfekt i kombination med Kalymnos hvor man evt. kan vælge at bo en uge hvert sted.

 

Se evt. flere foto og video fra lille Telendos på instagram #KruseTravel.dk